Nye indlæg

Kategorier




 

Meld dig som frivillig i vores skønne team

03-07-2017 12:00

Dansk - Indisk Børnehjælp har en række muligheder for at være frivillig.


Vær med i Dansk - Indisk Børnehjælp

SHOP4INDIA
Bor du i Københavnsområdet er du velkommen i vores genbrugs- og eventteam i SHOP4INDIA, som hører til i vores dejlige lokaler på Borups Allé 29, st. tv. på Nørrebro. Her sælger vi dame- og børnetøj, sko, tasker, nips og smukke brugsgenstande til fordel for foreningens arbejde for piger og kvinder i Indien. I lokalerne ligger vores kontor og stedet huser også events, - foredragsarrangementer og meget mere.

Re-Design af tøj og andre effekter
Kan du trylle nyt frem af gammelt ved en symaskine? Kan du se muligheder for nyt liv til knapper, duge, tøj etc.? Kan du simpelthen skabe nyt af genbrugseffekter?
 
Event-frivillig
Dansk - Indisk Børnehjælp har mange forskellige aktiviteter i løbet af året. Nogle foregår i vores egne lokaler i SHOP4INDIA såsom stilaften, udstillinger, foredrag, prøv en sari etc. - andre foregår ude i byens rum til markeder og events koordineret af andre. Et konkret eksempel er Verdens Bedste Nyheder. Vi har ofte brug for positive og udadvendte frivillige til at uddele flyers om vores arbejde.

Frivillige til udformning af grafisk materiale
Op til vores events har vi ofte brug for at lave diverse reklamematerialer til uddeling blandt dem der besøger os i vores lokaler, samt uddeling andre steder. Har du kendskab til In-Design, Corel eller andre grafiske programmer og har du lyst til at bidrage er du mere end velkommen.
 
Fundraiser
Kan du åbne døre hos virksomheder og privatpersoner med stor charme og overbevisning, således at vi får flere sponsorer og donorer? Her tænker vi både på støtte til fordel for vores konkrete programmer og projekter i Indien - og ikke mindst til fordel for vores events og aktiviteter i SHOP4INDIA.
 
Meld dig her

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:

 
Dansk - Indisk Børnehjælp | CVR: 21 90 34 93 | Borups Allé 29 st. tv., 2200 København N  | Tlf.: 61336074 | mail@danskindisk.dk