Støt / Arv og testamente




Støt foreningen i dit testamente

Hjælp fra hjertet – giv indiske børn og kvinder håb for fremtiden

Dansk - Indisk Børnehjælp er godkendt til at modtage arv og samtidig fritaget for arveafgift iflg. Ligningslovens §8A og §12. Det betyder at du har mulighed for at betænke Dansk - Indisk Børnehjælp i dit testamente.
 
Beløb testamenteret til os går dermed ubeskåret til vores arbejde.

Samtidig giver det dig, som har arvinger, der skal betale arveafgift, muligheden for at benytte den såkaldte 30% løsning. Det betyder at du kan fritage dem for arveafgiften ved at testamentere 30% af boet til Dansk - Indisk Børnehjælp, som så tager arveafgiften. 

Bliv klogere på arv og testamente med vores partnere

Dansk - Indisk Børnehjælp har 2 juridiske partnere, som tilbyder hver deres type løsning til dig, der ønsker at betænke vores arbejde:

- Online oprettelse af legat til fordel for Dansk - Indisk Børnehjælp
Legal Desk tilbyder en let og gratis oprettelse af legat til os på vores profilside via 6-16 spørgsmål. Denne løsning involverer kun den del af arven, der har med os at gøre - delen mht. familie er ikke inkluderet. Tag et kig på deres hjemmeside for yderligere information omkring testamente.

- Professionel og personlig juridisk assistance til testamente
Vores mangeårige medlem og sponsor, advokat Jytte Holm-Larsen, ADVODAN, tilbyder en samlet løsning med personlig rådgivning ved oprettelse af testamente, hvor du/I ønsker at betænke Dansk - Indisk Børnehjælp. Hun har stået for boet mht. arv til Dansk - Indisk Børnehjælp tidligere og vil gerne bakke op om foreningens arbejde. Tag kontakt og hør nærmere. 
Dansk - Indisk Børnehjælp | CVR: 21 90 34 93 | Borups Allé 29 st. tv., 2200 København N  | Tlf.: 61336074 | mail@danskindisk.dk