Deltag / Bliv frivillig




Meld dig som frivillig i vores internationale team

Hos Dansk - Indisk Børnehjælp er der en række muligheder for at være frivillig.

Vær med i Dansk - Indisk Børnehjælp

SHOP4INDIA
Hvis du bor i Københavnsområdet kan du blive en del af vores genbrugs- og eventteam i SHOP4INDIA, som hører til i vores skønne lokaler på Borups Allé 29, st. tv. på Nørrebro. Her sælger vi dame- og børnetøj, sko, tasker, nips og smukke brugsgenstande til fordel for foreningens arbejde for piger og kvinder i Indien.

Re-Design af tøj og andre effekter
Kan du trylle nyt frem af gammelt ved en symaskine? Kan du se muligheder for nyt liv til knapper, duge, tøj etc.? Kan du simpelthen skabe nyt af genbrugseffekter? 

Event-frivillig
Dansk - Indisk Børnehjælp har mange forskellige aktiviteter i løbet af året. Nogle foregår i vores egne lokaler i SHOP4INDIA såsom quiz, udstillinger, foredrag, prøv en sari etc. andre foregår ude i byens rum til markeder og events koordineret af andre. Et konkret eksempel er Verdens Bedste Nyheder.
Vi har bl.a. ofte brug for positive og udadvendte frivillige til at dele flyers ud om vores arbejde.

Frivillige til udformning af grafisk materiale
Op til vores events har vi ofte brug for at lave diverse reklamematerialer til uddeling blandt dem der besøger os i vores lokaler, samt uddeling andre steder. Har du kendskab til In-Design, Corel eller andre grafiske programmer og har du lyst til at bidrage er du mere end velkommen.

Fundraiser
Kan du sparke døre hos virksomheder og privatpersoner ind med stor charme og overbevisning, således at vi får flere sponsorer og donorer? Her tænker vi både på støtte til fordel for vores konkrete programmer og projekter i Indien - og ikke mindst til fordel for vores events og aktiviteter i SHOP4INDIA

Udfyld formularen nedenfor. Vi glæder os til at modtage den.

 
 
 
 
 
 
 
Dansk - Indisk Børnehjælp | CVR: 21 90 34 93 | Borups Allé 29 st. tv., 2200 København N  | Tlf.: 61336074 | mail@danskindisk.dk