Støt / Sponsor / Derfor er jeg sponsor



Derfor støtter vi Dansk - Indisk Børnehjælp

Derfor er vi familiesponsorer

Vi har ved en tilfældighed mødt Tine Elisabeth Larsen, stifteren og formanden for Dansk-  Indisk Børnehjælp, da foreningen var helt ny. Tines begejstring smittede, og hendes velformulerede fortællinger om forholdene i Tamil Nadu vakte vores glæde over, at nogen "gjorde noget". Vi har to gange besøgt børnehjemmet med Dansk - Indisk Børnehjælp, og hver gang har det mindet os om, at vi med vore mange muligheder måtte hjælpe videre.

Siden vores første besøg i 2001 er der kommet mange vigtige "knopskud" til børnehjemmet, således at hele familiens liv er mere eller mindre dækket ind. Fantastisk.

Vi har valgt familiesponsoratet fordi vi så, hvordan det stimulerer kvinderne at opleve at "kunne selv" have rettigheder og selv tjente midler, og hvordan de så også selv bedre kunne varetage deres børns behov. Selv et godt børnehjem kan ikke erstatte ens eget hjem. Vi kan godt lide tanken om familiesponsoratlån. Det giver ansvar og udvikling. Vi har forstået at familiesponsorater ofte tilbydes familier, hvor børnene allerede deltager i en eller anden form for undervisning.
De andre sponsorater er lige så vigtige, men vi valgte altså familiesponsorater.
Ole og Ida 

Skolesponsor hos Dansk - Indisk Børnehjælp

Jeg er skolesponsor for Dansk - Indisk Børnehjælp, fordi jeg mener, at alle børn har fortjent at få en god start på livet. Som skolesponsor hjælper Dansk - Indisk Børnehjælp med at leve op til deres navn ved at sørge for at indiske skolebørn har de redskaber, de skal bruge til et helt års skolegang. Ved at sponsorere et barn via Dansk - Indisk Børnehjælp ved jeg, at der er et menneske mere på denne jord, som har fået chancen for at skabe sig et godt liv, og som forhåbentligt selv en dag kan gøre det samme for et andet menneske.

Simon

Vi er meget glade for skolesponsoraterne.  Vi lovede hinanden da vi fik vores to børn, at vi ville hjæpe to andre børn, som ikke havde de samme muligheder, som vores egne børn havde: uddannelse! Vi ville gerne gøre meget mere, men der er to som forhåbentlig får muligheden. Vores holdning er, at vi der har så meget, burde give noget af den overflod vi har, til de mange som intet har!
Sanne

Jeg har støttet Dansk - Indisk Børnehjælp i 16 år. De gør et super arbejde og du vil give en pige en fuld skolegang og sundhedshjælp - for et lille beløb hver måned - prøv det - det nytter!
Mitte

Derfor blev jeg uddannelsessponsor

For mit vedkommende var det en ren tilfældighed, at jeg blev involveret i Dansk – Indisk Børnehjælp og senere med et uddannelsessponsorat.

I februar 2006 tog min hustru et halvt års orlov fra sit arbejde. Så var det, at jeg i gennem flere år havde hørt hende gå og snakke om, at hun godt kunne tænke sig at komme ud og være noget for "nogen". Vi snakkede om, at det måske var nu, det skulle være inden hun blev for gammel. Vi kom så til at tænke på en artikel fra efteråret 2005 i hendes fagblad, der omtalte et børnehjem i Indien og hvor der var en levende beskrivelse om piger/kvinder og deres meget begrænsede muligheder - specielt piger uden hjem og familie - i et nutidigt indisk samfund. Vi snakkede om, at det kunne være en mulighed, hvorefter hun tog kontakt til Dansk - Indisk Børnehjælp for at høre om muligheder og arbejdet i det hele taget.

Et møde med bestyrelsen gjorde udslaget - 14 dage efter, nærmere den 1. marts 2006 kørte jeg hende til lufthavnen og sendte hende til Indien til - håbede vi - 2 spændende måneder. Den 30. april rejste jeg selv derud for at hente hende og se, hvor hun havde tilbragt de sidste 2 måneder og på den måde fik jeg selv et indblik i forholdene på børnehjemmet.

Min visuelle oplevelse på børnehjemmet var meget positiv. Så vidt jeg husker, var der 26 glade piger i alderen fra 6til 14. De fungerede som en stor familie med en dagligdag af forskellige fælles pligter, samt skolegang, lektielæsning og leg. Denne oplevelse gjorde udslaget til, at jeg valgte at blive uddannelsessponsor – dels fordi arbejdet i Dansk - Indisk Børnehjælp foregik ad frivillighedens vej og at pengene gik direkte til den pige man blev sponsor for.

Vejen frem for piger/kvinder i Indien er at give støtte til oplysning og uddannelse og på den måde gøre - bare en lille forskel, netop for de kasteløse. I sidste ende kan det forhåbentlig komme andre til hjælp, når ”min” pige bliver færdiguddannet og kan øse ud af sin lærdom og viden til andre.

Jeg ved at nogle af de ældste piger nu er gået i gang med uddannelse i IT og sygeplejersker. Jeg kan kun opfordre andre til at støtte Dansk – Indisk Børnehjælp. Her ved man at pengene går til det formål man har valgt at støtte.
Mange hilsner
Poul Larsen 

Hvorfor sponsor i Dansk – Indisk Børnehjælp?
Jeg fik kendskab til et børnehjem i Indien, via en artikel i mit fagblad. En artikel der meget levende beskrev livet på børnehjemmet, men også kvinder/pigers besværligheder og begrænsede muligheder som ”kasteløs hunkøn” i et nutidigt indisk samfund. I artiklen stod at dette børnehjem var startet alene på initiativ og økonomisk støtte fra en dansk NGO – nemlig Dansk – Indisk Børnehjælp. Fantastisk – så var det jo muligt at høre mere om organisationen og dens arbejde i Indien!

Efter kontakt med Dansk – Indisk Børnehjælp blev jeg medlem af foreningen og rejste efterfølgende til Sydindien for at besøge det omtalte børnehjem i Tamil Nadu. Der oplevede jeg med egne øjne hvordan et lille menneskes eksistens kan ændres, når der gives mulighed for trygge rammer, skolegang og regelmæssig kost.

Pigerne jeg mødte havde alle en tro på at de duede til noget – at de var en vigtig del af et fællesskab og har deres berettigelse i samfundet. Små som store arbejder flittigt på at blive bedre i skolen og de største piger havde alle en drøm (en ikke urealistisk drøm) om at få en uddannelse og mulighed for et arbejde.

Der er mange grunde til at pigerne ender på et børnehjem. Jeg oplevede f.eks. en far komme til børnehjemmet med sine små piger som han ikke kunne tage vare på efter sin kones død. Han havde svært ved at få arbejde som daglejer og skulle det engang imellem lykkes for ham, havde han ingen til at se efter børnene. Ingen pasning af pigerne / intet arbejde - intet arbejde / ingen mad!

Han bad så mindeligt om ikke pigerne kunne blive optaget på børnehjemmet, så han dog vidste at de blev taget hånd om og kunne få mad hver dag? Hele den lille familie var præget af morens død og det har ikke været en nem beslutning for faren at tage, men alternativet var at sende pigerne ud at tigge!

Da pengene til et barns ophold alene kommer fra danske sponsorer kunne Mala (lederen af børnehjemmet) ikke bare sige ja, men skulle have ”grønt lys” fra ledelsen i Danmark når der var skaffet en sponsor til hver af pigerne. Så faren måtte traske af sted igen (dog med en pose mad til de næste par dage), med besked om at komme igen senere for at få besked om pigernes fremtid.

Der traf jeg nok den nemmeste beslutning jeg nogensinde har truffet – selvfølgelig skulle jeg da være sponsor for en af pigerne.

For bare 140 kr om måneden kunne jeg sikre at en lille pige kunne få et hjem hvor der voksne kvinder der kunne trøste når savnet af mor (og far) blev for stort. Hvor hun kunne få en masse nye ”søskende”, få mulighed for at lære noget og opleve det, der for os andre er så selvfølgeligt – nemlig at være mæt når vi lægger os til at sove hver aften!

Derfor blev jeg børnehjemssponsor i Dansk – Indisk Børnehjælp – en beslutning jeg glædes over hver gang jeg modtager billede og informationer om ”min” pige!

PS. Der kom sponsorer til alle pigerne.

Bedste hilsner fra
Eva Nielsen
Roskilde

Dansk - Indisk Børnehjælp hjælper pigerne
Jeg meldte mig i sin tid ind i foreningen og blev sponsor, da jeg hørte / læste hvordan man behandler pigerne nogle steder i Indien. Jeg var sammen med 2 børnebørn forleden, en dreng på 11 og en pige på 12 år, og fortalte om nogle pigers forhold dernede - de så undrende på mig og jeg blev selv næsten i tvivl om det var rigtigt, så jeg er glad for at støtte en pige.

Lisbet

Derfor har jeg valgt at være sponsor
En af de sjoveste film jeg kender, er den hvor en amerikanske senator bliver bedt om at bygge en ARK – en ark, bygget på samme måde som Noa gjorde. – Hvordan skal vi redde verden? Bliver der spurgt om i filmen, jo det skal vi gøre med ARK Ackt of Random Kindness – en god gerning af gangen. Der er ingen af os, der kan redde hele verden, men vi kan godt være med til at gøre den bedre med en god gerning af gangen. Og hvis man sætter det i system over pbs, ja så glemmer man det ikke – heller ikke de dage man føler sig en smule nærig.

Min mor har været meget aktiv med SOS børnebyerne. Hun har været med som frivillig i en SOS børneby i El Salvador, da vi boede der. Min mor har altid haft sponsorbørn, og jeg er vokset op med, at det har man bare. Da jeg i slutningen af mine studier på pastoralseminariet mødte Tine Elisabeth Larsen var det det helt rigtige tidspunkt for mig. Nu skulle jeg jo ud og tjene mine penge, og jeg havde ikke valgt min velgørenhed endnu, så da Tine sagde hun ville starte et børnehjem i Indien, var jeg straks med, der ville jeg gerne være sponsor. Jeg har ikke meldt mig til at lave noget andet i foreningen end at betale for et barn, men det er min faste gode gerning og på den måde ved jeg, at jeg altid er med til at gøre en lille forskel i verden – intet mindre.
Sognepræst ved Vestervang Kirke, Mette Dansøn

Støtte til NGO
Jeg har fundet frem til Dansk - Indisk Børnehjælp på nettet, fordi jeg har været i Indien nogle gange. Sidste gang i februar i år på en rundtur i New Delhi, Agra, Rajasthan og Goa og har set hvor meget - specielt børnene - har brug for hjælp til uddannelse. Jeg har ikke ønsket at støtte de mange tiggende børn, fordi de ikke skal lære at fremtiden ligger der - men i skolegang - og ønsker derfor at støtte via en NGO organisation, som jeg tror mere på end de officielle kanaler.
Med venlig hilsen
Birgit

Tusind tak
Tusind tak for billedet - det har bidraget til at gøre vores sponsorat meget virkeligt for os.
Med venlig hilsen
Stig

Solen skinner
Den 18. juni skrev jeg på min facebook side: Solen skinner og jeg er blevet sponsor for en lille pige på børnehjemmet. Jeg havde set på Dansk - Indisk Børnehjælps hjemmeside, at en af pigerne manglede en sponsor - en hurtig beslutning og en mail var sendt. Jeg ville gerne være sponsor. Har tit tænkt på det men her kom så sparket. Der er i grunden utroligt, at man skal se det "sort på hvidt" førend det bliver til alvor. Jeg har tidligere haft et sponsorbarn og ved at det er dejlig fornemmelse når man hjælper.

Jeg har været på besøg på børnehjemmet i 14 dage og derfor set hvor godt alt fungerer - så der er absolut intet at betænke sig på. Den lille pige jeg støtter har boet på børnehjemmet i ca. halvt år. Da jeg var der kunne jeg ikke se, at hun havde boet der i så kort tid. Hun var faldet rigtig godt til. Jeg vil gerne sige at jeg ikke har valgt denne pige p.g.a. at jeg har boet på hjemmet og specielt udvalgt hende, men det var hende som manglede en sponsor. Nu har hun så fået en sponsor, men da hun og de andre piger jo også går i skole, ville det være dejligt, hvis der var flere der meldte sig som uddannelsessponsorer.

Jeg var i butikken sammen med Celeste, der ligesom jeg er frivillig i SHOP4INDIA, den dag Tine (Tine Elisabeth Larsen, fra bestyrelsen) kom med papirerne på den lille pige, som jeg nu støtter med et børnehjemssponsorat. Det var fint vejr, men det var som om solen skinnede lidt mere, da jeg så billederne. Celeste blev således den første der så den lille pige - og det er en dejlig, sød og glad pige, som nu forhåbentlig er sikret en god fremtid. Det er jo det, det drejer sig om for alle pigerne på børnehjemmet - har læst et sted, "en person kan ikke redde hele verden, men hvis bare en person hjælper et andet menneske, så er vi godt på vej".
Gunhild

En rigtig god forening
Jeg er glad for at kunne støtte såvel en indisk familie som en rigtig god forening. Det er en meget flot og velfungerende hjemmeside, I har.
Med venlig hilsen
Oluf

Derfor støtter vi Dansk - Indisk Børnehjælp
Jeg har tidligere selv støttet et barn i Afrika igennem mange år, hvor pengene gik til familiens underhold. Dette var arrangeret gennem min daværende arbejdsplads. Vi havde dengang jævnlig korrespondance med børnene gennem tolke. Det var selvfølgelig spændende at følge med i familiens udvikling og læse om, hvad de havde brugt pengene til. Men det krævede brug af ressourcer for at gennemføre denne korrespondance. Ressourcer der nødvendigvis måtte tages fra de penge vi betalte. Samtidig gav det også en oplevelse af, at der var bundet en forpligtelse i enden af donationerne, som primært tilfredsstillede bidragsyder. For mig personligt var det ikke det væsentligste, om jeg kunne blive bekræftet i mine bidrag gennem denne korrespondance. Det væsentlige var, at jeg vidste, at jeg med et for mig ubetydeligt bidrag kunne gøre en positiv forskel. For hvad der svarede til to ugeblade om måneden, kunne i hvert fald ét menneske – én hel familie måske - opleve, at deres livsvilkår og muligheder blev forbedret.

I dag er det så gennem Dansk - Indisk Børnehjælp, at vi støtter en familie ude i verden. Jeg hørte første gang om foreningen gennem min moster som på daværende tidspunkt havde valgt at bruge 2 måneder af hendes liv på et ophold på børnehjemmet i marts / april 2006. Gennem spændende mail korrespondance og senere mundtlige overleveringer, fik vi en meget personlig indsigt i det store arbejde der foregår ikke blot i Indien, men også i den danske afdeling. Udover at det var spændende, gav det også sikkerhed omkring, at pengene reelt bliver kanaliseret ud til det indiske børnehjem, så ubeskåret som muligt.

At det blev netop det barn vi i dag støtter og som mine egne to piger kalder ”en ekstra søster i Indien” har sin egen historie. Min moster fortalte om faderen der var kommet til børnehjemmet under hendes ophold derude. Moderen var død og faderen var efterladt med 3 små piger han ikke selv var i stand til at forsørge. Som en sidste udvej, havde han taget den lange vej til børnehjemmet. Han havde et stort ønske om, at hans piger skulle gå en fremtid i møde der var bedre end den han selv var i stand til at tilbyde dem. Foreningen manglede sponsorer til de to af pigerne, for at de kunne blive optaget på børnehjemmet. Så beslutningen var ikke så svær at træffe.

Historien er måske ikke unik, der findes mange mennesker, som har brug for hjælp og vi kan umuligt hjælpe alle. Men det betyder ikke, at vi skal lade være med at bidrage, der hvor vi kan. I vores lille familie tror vi på, at selv et lille bidrag har stor værdi. Den værdi det bibringer disse mennesker, opvejer i rigt mål det beløb vi indbetaler i løbet af et år. Og det beriger ligeledes vores liv at vide, at vi har gjort brug af vores indflydelse, hvor det var muligt.
Marianne Bredesgaard

Hvorfor støtte Dansk - Indisk Børnehjælp?
Der er behov for stor hjælp overalt i verden. Der er masser af munde at mætte, mange børn at sende i skole, mange sygdomsramte voksne og børn at pleje og redde fra sult og død. Man ser det hver dag, lige ind i stuen via TV, og hvem føler ikke, at det er ganske forfærdeligt alt sammen?

Men man kommer vel også til at føle en afmagt. Dette her er alligevel for meget, det er ikke noget vi kan klare, og al den død, sygdom, underernæring og anden elendighed er jo for de fleste plagers vedkommende jo alligevel skabt af mennesker.

Politiske uoverensstemmelser, griskhed, magtbegær, urimelig fordeling af verdens goder og krige er alt sammen resultatet af den elendighed, vi næsten hver dag konfronteres med. Bliver det så ikke nærliggende at konstatere, at vi alligevel ikke kan redde verden? Vi kan alligevel ikke stille noget op overfor den uendelige fattigdom, undertrykkelse og urimelighed, der hersker i verden, for hvor skal vi begynde – og hver skal vi slutte?

Ovenstående betragtninger er slet ikke ukendte, og det ville måske være så let bare at kikke den anden vej eller helt lukke sine øjne. Men så enkelt er det nu ikke! Naturligvis kan vi ikke redde hele verden, men vi kan ”gøre en forskel” som det er blevet så populært at sige, hvis en krigshandling skal undskyldes. Jeg vil hellere sige: Vi kan gøre en meget, meget lille forskel, en forskel der måske næsten ikke kan måles i det store verdenssamfund, men alligevel en forskel.

Heldigvis er der mange gode hjælpeorganisationer, der hver på deres vis arbejder godt og grundigt, for at afbøde følgerne af fattigdom, sult og katastrofer ude i verden. Måske bliver det i verdenssammenhæng kun til bitte små nålestik, måske kun nogle få dråber i det store verdenshav, men alligevel – det gør en forskel for et andet menneske ét eller andet sted på jorden.

Derfor har vi valgt Dansk - Indisk Børnehjælp til at varetage vores beskedne hjælp – og vi gør det i visheden om, at her bruges der kun mindst muligt til administration. Der arbejdes frivilligt og atter frivilligt, så det der ydes, kun kommer dem til gode, der har brug for hjælp.

Jeg sidder her med det nye indbetalingskort – og bliver faktisk lidt flov. Det koster os 460 kroner for et helt år at betale for en indisk piges skoleophold - ca. 125 øre om dagen. Vi drikker almindeligvis selv et glas rødvin hver dag, får sund og spændende mad, har hus og bil – og så tager vi på ferierejser ofte flere gange om året. Vil det så sige, at vores bidrag til verdens redning består af bare 125 øre om dagen? Kan vi være dette bekendt? 
Henning Nielsen, Korsør

Bedre fremtidsmuligheder
Jeg har valgt at være skolesponsor, for på den måde at støtte en pige og via uddannelse give hende flere og bede fremtidsmuligheder.
Lisbeth, København

Støt et rigtigt godt projekt
Jeg har nu været børnehavesponsor i et år og jeg synes virkelig at pengene er givet godt ud til hjælp i børnehaven. Det er vigtigt at hjælpe og derfor er det også meget rimeligt at betale et kontingent, som jo også hjælper i den sidste ende i Indien. Kort sagt, jeg anbefaler at blive medlem af Dansk - Indisk Børnehjælp.
Med venlig hilsen
Heine Eldrup, Tranbjerg J

Det er vigtigt at støtte pigers uddannelse
Jeg er netop blevet skolesponsor og blev det efter at have været i Sydindien i foråret 2002. Det gik op for mig mens jeg opholdt mig derude, at der kan udrettes meget for et efter danske forehold, lavt beløb, som kan betales af de fleste danskere. Jeg synes det er vigtigt at støtte især pigebørnenes uddannelse, da de ellers ikke får mulighed for nogen særlig eller slet ingen skolegang. Jeg synes samtidig, at det er rart at vide at jeg kan hjælpe et barn ved at give det nogle muligheder.
Hilsener fra Jette W

Effekten i lokalsamfundet er langt større
Fordi Dansk - Indisk Børnehjælp er en privat organisation drevet af engagerede mennesker med et oprigtigt ønske om på solidarisk vis at modarbejde en kvindefjendsk kultur på en meget konkret måde. Selv om det kun er enkelte piger og familier, der direkte får glæde af den økonomiske støtte, så tror jeg på, at effekten i lokalsamfundet er langt større, fordi der gennem børnehjemmet, skolesponsorater og minikreditter bliver sat lokaludvikling i gang, der er baseret på værdier som uddannelse og ligeværdighed.

Sponsoratet er for mig en helt konkret mulighed for at tage globalt ansvar. Hvis alle i den rige del af verden sponsorerede et barn i den tredje verden kunne meget blive bedre. Jeg har skammet mig over den danske regerings nedskæringer på ulandsbistanden, men føler, at det er opvejet lidt af den private "skat", jeg har pålagt mig selv ved at sponsorere en lille piges liv og udvikling i Indien. Jeg er meget taknemmelig for, at Dansk – Indisk Børnehjælp har gjort det muligt.
Mange glade hilsener
Kirsten Sparre

Det giver en stor indre tilfredshed
Har man været i Indien og har set børnehjemmet, er man ikke i tvivl om, at indsatsen hjælper. Og skolepengene er givet godt ud. Det giver en stor indre tilfredshed.
Med venlig hilsen
Inge

Uddannelse er vigtig
Vi er skolesponsor, fordi vi mener at uddannelse er særlig vigtig i et udviklingsland, og vi har tiltro til, at Dansk - Indisk Børnehjælp kan styre sponsoraterne. Vi forventer ikke "at få noget ud af det" personligt.
Kærlig hilsen
Karen og Enoch

Uddannelse
Jeg er skolesponsor, fordi jeg er rystet over indiske pigers og kvinders undertrykkelse. Jeg vil gerne give et beskedent bidrag til uddannelse af indiske kvinder, for det er kun gennem uddannelse, de selv vil formå at rejse sig og forbedre deres kår. Der er ingen, der vil eller kan gøre det for dem. Det er en rar fornemmelse, at i hver fald en lille del af ens indtægt går til et fornuftigt formål.
Kirsten

Dansk - Indisk Børnehjælp er et overbevisende eksempel
Jeg er skolesponsor, fordi jeg synes, det er vældig god ide at sikre børns uddannelse og dermed give dem bedre fremtidsmuligheder både til gavn for dem selv, men også deres familier på længere sigt. Dansk - Indisk Børnehjælp er et overbevisende eksempel på, hvordan en målrettet indsats fra blot få personer kan gøre en stor forskel, og jeg føler mig sikker på, at pengene når børnene. Det, jeg får ud at være skolesponsor, om end min indsat er minimal, er glæde ved at vide, at i det mindste eet barn får hjælp til sin skolegang og dermed forhåbentlig bedre livskvalitet.
Med venlig hilsen
Dorthe Præstmark Sørensen

Der er kolossalt behov for den slags bistand
Jeg blev medlem i foråret 1998 efter at have læst en avisartikel om, at "nogle kvinder" havde stiftet en forening for at afbøde nogle af de grufulde og urimelige kår, som bydes mange piger og kvinder i Indien. Jeg blev skolesponsor i 1999, støttede børnehjemsbyggeriet og er nu også familiesponsor, alt sammen fordi jeg fra første færd har været dybt imponeret over hvor seriøst, engageret og effektivt bestyrelsen og de andre frivillige arbejder, og over de resultater der opnås. Fra deltagelsen i Indiensrejsen 2000, medlemsbladet og pressen ved jeg, at der er kolossalt behov for den slags bistand, som her ydes. Jeg er glad for at kunne støtte - og lidt flov over at det kun er med penge.
Finn Mikkelsen

 

Dansk - Indisk Børnehjælp | CVR: 21 90 34 93 | Borups Allé 29 st. tv., 2200 København N  | Tlf.: 61336074 | mail@danskindisk.dk