Indien / Kulturbesøg / Partnere / Sahara Aalhad



Bliv volontør hos Sahara Aalhad

Sahara Aalhad

Sahara Aalhad har eksisteret i snart 30 år og driver programmer bl.a. for stofmisbrugere og mennesker ramt af HIV/AIDS. Derudover har de en række programmer i forbindelse med oplysning, forebyggelse af HIV/AIDS og de laver opsøgende arbejde i slumområdet Yerwada, hvor der er tilknyttet et opholdssted for børn af HIV-smittede.

Dernæst driver de et lille behandlingshjem for stofmisbrugere og mennesker smittet med HIV/AIDS.

Anbefalet ophold:
2 - 5 måneder.

Logi
Alle volontører bor på deleværelse, der ligger i forlængelse af Sahara Aalhads kontor, som ligger i området Viman Nagar. Viman Nagar er et stille boligområde i Pune, få minutters gang fra hovedgaden. Det er et sikkert område, og vi anbefaler at bruge tid på at gøre sig bekendt med området. Sahara Aalhad sørger for 3 måltider om dagen.

Beskæftigelsesområder
Der er lang række af muligheder for beskæftigelse. Ved ankomsten bliver du vist rundt på de forskellige projekter, og i fællesskab finder vi ud af, hvor og hvordan du kan bidrage. Du kan vælge at følge forskellige programmer, men en grad af kontinuitet er dog påkrævet. Det er vigtigt at påpege, at volontørens rolle er at assistere personalet i deres arbejde.

Her følger en række eksempler på beskæftigelsesområder: Behandling og medicin, terapi, undervisning og pædagogik, engelsk, håndarbejde og design, yoga, socialt arbejde, sundhed og ernæring, administration og fundraising.

Kvalifikationer
Der er god brug for frivillige med medicinsk, terapeutisk eller anden sundheds- eller social faglig uddannelse til at indgå i arbejdet med behandling, samtaler og omsorg for patienter og det opsøgende arbejde i slumområderne.

Inden for de øvrige områder stilles der ikke krav om formel uddannelse, men lyst, initiativ og kvalifikationer i forhold til ovenstående beskæftigelsesområder.

Områder/transport
Sahara Aalhad ligger i Pune i delstaten Maharashtra. Det er nemt at komme omkring i området ved hjælp af rickshaws og busser. Weekenden er fri, og der er mange muligheder for at komme omkring i området, besøge seværdigheder og handle/shoppe i de lokale butikker.

Dagligdagen
Alle programmer løber fra mandag til søndag. Det bliver dog ikke forventet at frivillige arbejder i samme omfang. Generelt arbejder den frivillige 5-6 dage om ugen, mandag – lørdag.

Dansk - Indisk Børnehjælp | CVR: 21 90 34 93 | Borups Allé 29 st. tv., 2200 København N  | Tlf.: 61336074 | mail@danskindisk.dk