Indien / Samarbejdspartnere / SUKRUPA



Sukrupa
SUKRUPA

Historien om SUKRUPA starter med kvinden Suguna, der i begyndelsen af 1970érne begyndte af undervise børn i det område hun og hendes familie boede i. Børnenes forældre var på arbejde og imens lærte Suguna fra sig. Den lille skare af børn udviklede sig hen over årene så hun i 1981 nåede op på 150 børn.
 
Hendes to børn Krupa og Sathya voksede op med alle disse andre ”søskende” omkring sig, og hjalp til med undervisningen. Sathya uddannede sig senere inden for software og Krupa blev en succesfuld iværksætter, der efterfølgende rejste rundt i verden.
 
I 2008 oprettede Krupa organisationen SUKRUPA, hvor formålet er at hjælpe børn via undervisning til at komme videre i det indiske uddannelsessystem og give dem flere muligheder. SUKRUPAS skole giver i dag undervisning til over 350 børn.

Ud over de almindelige skolefag, bliver børnene også undervist i sang, musik, flere sprog, sport og forskellige former for håndarbejde.

Organisationen er lokaliseret i Bangalore, hovedstaden i delstaten Karnataka.
 
SUKRUPA
Dansk - Indisk Børnehjælp | CVR: 21 90 34 93 | Borups Allé 29 st. tv., 2200 København N  | Tlf.: 61336074 | mail@danskindisk.dk