Hos Dansk - Indisk Børnehjælp kan du støtte børn og kvinder. Medlemskab af Dansk - Indisk Børnehjælp er en forudsætning for at være sponsor hos Dansk - Indisk Børnehjælp.
Medlemskabet dækker de administrative udgifter, og pengene for dit sponsorat går direkte til modtageren.
Hos Dansk - Indisk Børnehjælp har vi valgt, at der ikke er nogen kontakt mellem sponsor og barn/kvinde. Det har vi gjort, fordi det kræver en meget stor administration til papirarbejde og tolke, og det ønsker vi ikke at bruge tid eller penge på. Dernæst er mange af de børn og kvinder der bliver støttet fra de samme områder og vi synes ikke, det er godt, at nogle måske får breve og gaver fra deres sponsor og andre ikke får.
Du er som sponsor altid velkommen til at kontakte foreningen, hvis du gerne vil have mere at vide om den person du støtter. Du kan også tage med på vores rejser og på den måde møde vores partnere, samt en del af de børn og kvinder, der er støttet via Dansk - Indisk Børnehjælp.
Som sponsor modtager du ca. 1 gang årligt ny information og billede af det barn/kvinde du støtter. For at holde vores administrationsudgifter nede, bliver sponsoratet opkrævet via betalingsservice. Du kan til enhver tid afmelde det igen. Læs mere om Betalingsservice